Guide til digital sikkerhed hjemme i 7 trin
Du behøver ikke være teknisk ekspert for at beskytte hjemmets internet og enheder. Denne guide til digital sikkerhed hjemme tager udgangspunkt i de situationer, de fleste møder: Et wifi, der deles af hele familien, en mobil med netbank og billeder, en computer til arbejde eller skole og beskeder, der kan være svære at gennemskue.
Målet er ikke at gøre hverdagen besværlig. Målet er at lukke de mest almindelige huller med få, enkle vaner. Start med det vigtigste, og byg videre derfra.
1. Sikr dit wifi og dit modem
Dit wifi er indgangen til mange af hjemmets enheder. Hvis andre får adgang til det, kan de i værste fald følge med i trafikken eller forsøge at komme ind på computere, kameraer og smarte produkter.
Begynd med at ændre adgangskoden til modemmet eller routerens administrationsside, hvis den stadig er den kode, der fulgte med. Den kode er ikke det samme som wifi-koden. Brug en unik adgangskode, og gem den et sikkert sted.
Selve wifi-netværket skal også have en stærk kode. Vælg WPA2 eller WPA3 som sikkerhedstype, hvis dit udstyr giver muligheden. Undgå navne, adresser og fødselsdatoer. En længere sætning, som kun giver mening for dig, er ofte både sikrere og lettere at huske end en kort række af tilfældige tegn.
Har du gæster ofte, eller har børn venner på besøg? Opret et gæstenetværk, hvis modemmet understøtter det. Så behøver du ikke dele adgangen til familiens primære netværk med alle, der skal på wifi i en time.
2. Brug forskellige adgangskoder
Genbrugte adgangskoder er en af de mest almindelige årsager til, at en konto bliver overtaget. Hvis en webshop eller tjeneste får et databrud, kan den samme e-mail og adgangskode blive prøvet af på sociale medier, e-mail og andre konti.
Derfor skal din e-mail have en helt unik og stærk adgangskode. E-mailen er ofte nøglen til at nulstille adgangskoder andre steder, så den fortjener ekstra beskyttelse. Det samme gælder netbank, MitID, offentlige selvbetjeningsløsninger og steder, hvor du har gemt betalingskort.
En adgangskodeadministrator kan gøre opgaven væsentligt lettere. Den kan lave og gemme lange, unikke adgangskoder, så du kun skal huske én stærk hovedadgangskode. Nogle foretrækker at skrive koder ned fysisk. Det kan være bedre end at genbruge svage koder, men opbevar i så fald listen et sted, hvor andre ikke kan se den.
3. Slå totrinsbekræftelse til
Totrinsbekræftelse betyder, at en adgangskode alene ikke er nok til at logge ind. Du skal også godkende med for eksempel en app, en kode eller din mobil. Det er et ekstra trin, men det gør en reel forskel, hvis en adgangskode ender i de forkerte hænder.
Start med e-mail, sociale medier, cloud-lagring og tjenester med betalingsoplysninger. En godkendelsesapp er ofte et stærkere valg end en kode på sms, men sms er stadig bedre end ingen ekstra sikkerhed.
Vær omhyggelig med gendannelseskoder. Mange tjenester giver dig koder, der kan bruges, hvis du mister mobilen. Gem dem separat og sikkert. Ikke som et billede i mobilens kamerarulle, hvor de kan være tilgængelige, hvis telefonen bliver stjålet.
4. Opdatér før problemerne opstår
Opdateringer handler ikke kun om nye funktioner. De lukker ofte kendte sikkerhedshuller. Når en computer, mobil, tablet eller router bliver ved med at spørge om en opdatering, er det derfor en god idé at få den installeret.
Slå automatiske opdateringer til på de enheder, hvor det er muligt. Det gælder styresystem, browser og apps. Opdatér også smart-tv, overvågningskameraer, spillekonsoller og andre enheder, der er på nettet. De bliver let glemt, fordi de ikke bruges på samme måde som en mobil.
Ældre udstyr kan være en undtagelse. Hvis en enhed ikke længere modtager sikkerhedsopdateringer, bør den ikke bruges til netbank, e-mail eller følsomme oplysninger. Overvej, om den kan opgraderes eller kun bruges til enkle opgaver uden private data.
5. Genkend svindel, før du trykker
De fleste digitale angreb starter ikke med en avanceret hacker. De starter med en mail, sms eller besked, der skal få dig til at handle hurtigt. Det kan være en pakke, der angiveligt venter, en regning, der skal betales nu, eller en besked fra en ven, som pludselig har brug for hjælp.
Stands op, hvis en besked presser dig til at klikke, betale eller udlevere en kode. Gå i stedet direkte til virksomhedens app eller skriv selv adressen ind i browseren. Brug aldrig et link i en besked til at logge ind på netbank, MitID eller en offentlig løsning.
Vær særligt opmærksom på disse signaler:
- Afsenderens navn ser rigtigt ud, men e-mailadressen virker mærkelig.
- Teksten indeholder fejl, dårlig dansk eller en usædvanlig truende tone.
- Du bliver bedt om at dele en engangskode eller godkende noget, du ikke selv har startet.
- Et tilbud eller en gevinst virker for god til at være sand.
6. Beskyt mobil og computer i hverdagen
En låsekode eller biometri på mobilen er grundlæggende beskyttelse. Vælg en kode, som ikke er let at gætte, og sørg for, at skærmen låser automatisk. Slå også funktionen til, der kan finde, låse eller slette enheden på afstand, hvis den bliver væk.
På computeren bør hver person i husstanden have sin egen brugerprofil. Det er især relevant, hvis computeren bruges til både arbejde, skole og private køb. Børn behøver ikke administratoradgang for at se videoer eller spille, og færre rettigheder mindsker risikoen for, at noget installeres ved en fejl.
Download kun apps og programmer fra officielle appbutikker eller leverandørens egen side. Gratis programmer, ukendte browserudvidelser og falske opdateringsvinduer er klassiske veje til skadelig software. Har familien brug for ekstra hjælp til beskyttelse mod virus, phishing og usikre hjemmesider, kan en sikkerhedstjeneste som Chili Security være en praktisk del af løsningen.
7. Tag backup af det, du ikke vil miste
Billeder, dokumenter, kontakter og skoleopgaver kan være svære eller umulige at genskabe. Backup er derfor ikke kun noget for virksomheder. Det er en enkel forsikring mod tyveri, fejl, vandskade og ransomware, hvor filer bliver låst mod betaling.
Brug gerne både cloud-lagring og en ekstern harddisk til de vigtigste filer. Cloud-lagring er praktisk i hverdagen, mens en fysisk backup giver et ekstra lag, hvis en konto bliver låst eller slettet. Det afhænger af, hvor meget data du har, og hvor følsomt indholdet er.
Tjek en gang imellem, om backuppen faktisk virker. En backup, du ikke kan åbne, hjælper ikke den dag, computeren ikke starter. Hvis du har mange familiebilleder, er det en god vane at sætte en fast påmindelse et par gange om året.
Gør digital sikkerhed til en enkel familievane
Den bedste sikkerhedsløsning virker kun, hvis den bliver brugt. Tag en kort snak hjemme om, at man altid spørger en voksen eller lige tænker sig om, før man deler koder, godkender en notifikation eller klikker på et ukendt link. Det gælder både børn, teenagere og voksne.
Du behøver ikke ordne alt på én aften. Start med wifi-koden, e-mailen og totrinsbekræftelse. Når de tre ting er på plads, har du allerede gjort hjemmet markant sværere at ramme - uden mere bøvl i hverdagen.